Da jeg ikke længere var alene: Vitoria’s historie om at finde sig selv efter at have mistet alt

Nogle menneskers liv er opdelt i et “før” og et “efter”. For Vitoria fra Brasilien er skellet knivskarpt: Før og efter hun var 6 år gammel. Hendes rejse er en kraftfuld fortælling om at miste sin mor, miste sig selv og til sidst finde en vej tilbage til den livsglæde, der altid havde været hendes essens.

I et dybt personligt interview i serien “Stories of Change” deler hun sin historie om at navigere i sorg, selvkritik og en overvældende følelse af at være forkert, og om hvordan Access Consciousness’ værktøjer gav hende en følelse af, at hun ikke længere var alene i universet.

Pigen, der blev til en anden

Indtil hun var fire år, var Vitoria et stærkt og glad barn – “Wonder Woman” i egne øjne. Men da hendes mor fik kræft, begyndte hendes verden at smuldre. Hun voksede op i en utraditionel familie uden for normen, konstant pendlede mellem forskellige byer og økonomiske virkeligheder hos sin mors og fars familier.

Da hendes mor døde, da Vitoria var 6, forandrede alt sig. Hun beskriver det, som om hun blev en anden person. “Folk forsøgte at beskytte mig ved ikke at være ærlige,” fortæller hun. “Men jeg vidste, hun skulle dø. Jeg kunne mærke det.” Omgivelsernes manglende anerkendelse af hendes bevidsthed var det første skridt på en lang rejse, hvor hun lærte at tvivle på alt, hvad hun vidste.

Hun blev barnet, alle havde ondt af. “Jeg kunne mærke, hvor meget medlidenhed og projektion der blev rettet mod mig. Jeg købte den virkelighed: ‘Okay, nu er jeg et offer, for min mor er død’.” Dette blev det fundament af forkerthed, hun byggede resten af sin barndom og ungdom på.

Adskillelse, selvkritik og selvmordstanker

Efter at være flyttet ind hos sin far, blev følelsen af ensomhed og adskillelse intens. Hun var den “underlige” pige i skolen uden en mor. Denne følelse af at være forkert manifesterede sig fysisk. Som 11-årig begyndte hun at skære i sig selv. Som 13-årig blev hun diagnosticeret med depression og sat på antidepressiv medicin.

Hendes teenageår var præget af en dyb tvivl på sig selv. Et mislykket kærlighedsforhold bekræftede hendes følelse af ikke at være god nok. Samtidig opdagede hun sin interesse for piger, hvilket blev mødt med afvisning fra hendes homofobiske far, der kaldte det “unaturligt”.

“Jeg følte, at alt, hvad jeg var, og alt, hvad jeg valgte, var forkert,” siger hun. “Det startede de intense selvmordstanker. Jeg så verden som et bedre sted uden mig.”

Kroppen som en vej til forandring

Midt i mørket var der en gnist. Vitoria havde altid været den, andre kom til med deres problemer. Hun havde en medfødt evne til at være et rum, hvor andre kunne være sårbare. Efter en skelsættende oplevelse ved havet under en fuldmåne, besluttede hun at forfølge en karriere, hvor hun kunne være dette bidrag for andre.

Hun startede på psykologistudiet, men følte sig igen adskilt og forkert. Studiet var for teoretisk og manglede det, hun intuitivt vidste var vigtigt: kroppen. Hun skiftede til massageterapi, og alt faldt på plads. Det var pragmatisk, hands-on, og det involverede den kropsbevidsthed, hun havde længtes efter.

Kort før hun blev færdig, hørte hun om Access Bars. Efter én session var hendes verden forandret. “Da jeg forlod briksen, føltes det som at hoppe på en trampolin. Jeg var så let, at jeg knap kunne mærke jorden,” fortæller hun.

Fra offer til skaber

Det mest transformative for Vitoria var ikke at modtage sessioner, men at give dem. Midt i et voldeligt forhold, hvor hun ofte følte sig ødelagt inden en klientsession, oplevede hun et mirakel. Hver gang hun valgte at give en Bars-session på trods af sin egen tilstand, blev både hun og klienten lettere.

“Det var første gang, jeg oplevede, at jeg havde magten til at skabe forandring,” siger hun. “Jeg indså, at man ikke behøver at være en oplyst Buddha for at være et bidrag.”

Selvmordstankerne er ikke forsvundet helt, men de har mistet al deres magt. “Før var det en mørk tunnel uden udvej,” forklarer hun. “Nu er det bare et valg på lige fod med at spise en is eller gå en tur. Der er ingen ladning på det mere.” Ved at anerkende, at hun er skaberen af sin egen virkelighed, er hun gået fra at være et offer for sine omstændigheder til at være en bevidst skaber af sit liv.

En af de mest afgørende oplevelser var hendes første møde med Dain Heer til en introklasse. “Da han trådte ind i lokalet, slappede jeg fuldstændig af. Det var som at møde en ven, jeg havde kendt hele livet,” fortæller hun. I det rum indså hun, at hun ikke længere var alene. Hun var forbundet til et univers af muligheder, der altid havde hendes ryg.

I dag er Vitoria ikke længere et offer for sin fortid. Hun er en levende invitation til at vælge noget større – ikke på trods af sin historie, men på grund af den.

Kilde: Baseret på interview med Vitoria i serien “Stories of Change”.