Fra vrede, afhængighed og 7 psykiatriske diagnoser til et liv i glæde

Mohnish Malhotra levede et liv i kamp. En kamp mod samfundets forventninger, en kamp mod sin egen identitet og til sidst en kamp mod sig selv, der førte ham ud i otte års afhængighed og flere selvmordsforsøg. Hans historie er ikke for sarte sjæle, men den er et lysende bevis på, at selv fra det dybeste mørke, er en radikal transformation mulig.

I et åbenhjertigt interview i serien “Stories of Change” deler han sin rejse fra at være “den gode dreng” i Indien til en vred, ung mand, der var ved at miste sig selv, og om hvordan et enkelt møde med Access Consciousness gav ham adgang til et liv, han aldrig havde turdet drømme om.

Den gode dreng, der ikke passede ind

Mohnish voksede op som den ældste søn i en indisk familie, der allerede havde mistet et barn. Presset for at gøre alting “rigtigt” var enormt. “Jeg var den gode dreng,” fortæller han. “Jeg fik gode karakterer, rørte ved de ældres fødder for at vise respekt og gjorde alt for ikke at træde nogen over tæerne.”

Men da puberteten ramte, opdagede han en sandhed om sig selv, der ikke passede ind i den pæne skabelon: Han var homoseksuel. I et Indien, hvor homoseksualitet på det tidspunkt var ulovligt og ofte blev forvekslet med at være transkønnet eller “ikke en rigtig mand”, var opdagelsen forvirrende og isolerende. Hans første møde med andre homoseksuelle var i et chatrum på Yahoo, hvor budskabet var simpelt: “Vi eksisterer.”

Fra skam til vrede og selvdestruktion

For Mohnish blev kampen for at skjule sig selv hurtigt erstattet af en anden overlevelsesmekanisme: vrede. “Jeg forvandlede mig fra en sød skabning til et lille monster, der rasede hele tiden,” siger han. Den ydre kamp blev hurtigt til en indre. I otte år levede han et liv styret af stoffer og alkohol. “Min dag startede med stoffer og sluttede med stoffer. Jeg ventede bare på at dø, uden at det lignede et selvmord.”

Han forsøgte at tage sit eget liv fem gange – gennem bilulykker, et fald fra et tag og en mystisk brand i hans værelse. “Jeg ville bare forsvinde stille og roligt,” forklarer han. Indeni var han stadig det sensitive væsen, der ikke ønskede at påføre sin familie mere smerte.

Mødet, der ændrede alt

To dage efter det sidste selvmordsforsøg, hvor han vågnede op i et brændende værelse, skete der noget uventet. En bekendt ringede og spurgte, om han ville mødes med en kvinde, der arbejdede med noget, der hed Access Consciousness.

Under deres møde lagde kvinden sin hånd på hans ryg i to minutter, mens de talte. “Jeg kunne mærke den berøring i to dage efter,” fortæller han. “Det var som en kølig, blid brise, en helende balsam.” Nysgerrigheden var vakt.

Mohnish led på det tidspunkt af 7 forskellige psykiatriske diagnoser, herunder skizofreni, bipolar lidelse og paranoid personlighedsforstyrrelse. Han var afhængig af både narkotika og en cocktail af stemningsløftende piller og sovemedicin. Efter seks år uden ordentlig søvn, hvor han nogle gange tog 20 sovepiller i et desperat forsøg på at finde hvile, bookede han en 90-minutters session med kvinden.

Oplevelsen var surrealistisk. “Efter sessionen kastede jeg op, og så sov jeg i to dage i træk,” siger han. “Da jeg vågnede, var jeg en anden person.” Fra den dag har han ikke rørt medicin eller stoffer. Hallucinationerne og de dominerende stemmer i hans hoved forsvandt.

Fra håbløshed til facilitator

“Før fandtes der kun to valg for mig: lev et miserabelt liv, eller dø,” forklarer Mohnish. Access-værktøjerne åbnede en dør til en tredje mulighed. Han begyndte at læse, lytte til gratis materiale og tage sessioner. Ni måneder senere var han klar til at tage sin første Bars-klasse.

“Fra at føle mig ubrugelig og håbløs, rejser jeg nu verden rundt og faciliterer klasser,” siger han. “Jeg viser folk, hvad der ellers er muligt, ved at bruge mit eget eksempel.” Han er i dag facilitator for specialklassen “Talk To The Entities”, rejser til lande som Costa Rica og Brasilien og har skabt en økonomi og et liv, han aldrig havde kunnet forestille sig.

Hans budskab til forældre til børn, der er anderledes, er simpelt og stærkt: “Hvad er din yndlingsfarve? Ingen kan fortælle dig, hvad din yndlingsfarve er. Det er en indre viden og et valg. At lade dit barn vælge er den største gave.”

Til den person, der sidder i mørket uden håb, siger han: “Lyset er dine øjne. Så længe de er åbne, kan du se lyset. Du tror, du har givet op, men det har du ikke – ikke før du rent faktisk gør det. Hvad ved du, siden du stadig er her? Hvad hvis du gav det her én chance mere?”

Kilde: Baseret på interview med Mohnish Malhotra i serien “Stories of Change”.