Fra psykolog til mulighedsskaber: Da Melissa holdt op med at lede efter, hvad der var galt med folk

Melissa Mahon havde viet sit liv til at hjælpe andre. Som klinisk psykolog arbejdede hun i et stort, anerkendt sundhedssystem, hvor hendes primære opgave var at diagnosticere og behandle. Men bag den professionelle facade levede hun med en konstant understrøm af angst, selvkritik og en dyb følelse af ikke at passe ind – en følelse, der havde fulgt hende siden barndommen.

Hendes historie er ikke blot en fortælling om personlig transformation, men også om en professionel revolution. I et dybdegående interview i serien “Stories of Change” deler hun sin rejse fra at finde fejl til at finde styrker, og hvordan Access Consciousness gav hende de værktøjer, hun altid havde manglet i sin egen psykologiske værktøjskasse.

At gå på listesko i sit eget liv

Melissas barndom var præget af en konstant, lavintens uro. Hendes forældres forhold var en evig cyklus af skænderier, skilsmisse og genforening. “Der var bare en masse vrede,” fortæller hun. “Man gik altid på listesko for ikke at gøre nogen sure.”

For at overleve lærte hun at gøre sig selv så lille og usynlig som muligt. Samtidig blev hun ufrivilligt castet i rollen som familiens mægler og terapeut – en rolle, der fulgte hende resten af livet. “Folk kom altid til mig for at få råd,” siger hun. “Jeg var så travlt optaget med at hjælpe alle andre, at jeg ikke opdagede, hvor usikker jeg selv var.”

Denne konstante reference til andre skabte et liv, hvor hun altid kiggede sig over skulderen. “På gamle videoer fra dansetimer kan man se, at jeg altid kigger på de andre for at se, hvad jeg skal gøre. På billeder kigger mine øjne altid til siden. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle være mig.”

Da hjælperen selv havde brug for hjælp

Følelsen af angst og utilstrækkelighed eskalerede i collegeårene, hvor hun endte i et giftigt forhold og for første gang oplevede selvmordstanker. Alligevel fulgte hun sit “kald” og uddannede sig til klinisk psykolog for at hjælpe unge, der kæmpede med de samme følelser, hun kendte så godt.

Efter flere år i faget ramte hun en mur. Hun var begyndt at kede sig. “De værktøjer, vi lærte på studiet, var bare ikke nok. De hjalp mig ikke, og de hjalp ikke folk nok,” indrømmer hun. Efter at have fået børn og mærket angsten tage til, tog hun en beslutning, mange tager: “Jeg gik på medicin. Jeg var træt af at have det så angstfuldt.”

Spørgsmålet, der ændrede alt

Jagten på “noget andet” førte hende til Access Bars. Hun meldte sig til en klasse uden rigtig at vide, hvad det var, men fulgte blot en fornemmelse af lethed og spænding. Oplevelsen var øjeblikkelig og dyb. “Jeg kan huske, jeg sad i lokalet og tænkte: ‘Gud, jeg kan lide de her mennesker.’ Hele mit liv havde jeg følt, at jeg ikke passede ind, men her behøovede jeg ikke at være noget andet end mig.”

Efter den anden Bars-klasse, midt i sin beslutning om at blive facilitator, ramte en ny bevidsthed hende: “Har jeg overhovedet brug for den her medicin mere?” Hun begyndte en langsom nedtrapning, og angsten kom aldrig tilbage på samme måde.

Når følelsen af angst dukker op i dag, har hun et nyt værktøj, hun aldrig lærte på psykologistudiet: Spørgsmålet “Hvem tilhører det?”

“For et par dage siden var jeg super angst,” fortæller hun. “Senere havde jeg en session med en klient, der bar på et enormt traume. Da jeg forlod sessionen, var al min angst væk. Jeg indså, at jeg havde opfanget hendes virkelighed.” Fordi hun altid havde været “hjælperen”, var hun som en svamp for andres følelser. At anerkende, at 98% af vores tanker og følelser ikke er vores egne, var en game-changer.

Et nyt formål: Fra at fikse til at styrke

Denne nye bevidsthed skabte et fundamentalt skifte i hendes professionelle liv. “Jeg er virkelig træt af at fortælle folk, hvad der er galt med dem,” siger hun passioneret. “Jeg vil ikke gøre det mere. Jeg vil hjælpe folk med at finde ud af, hvad der er rigtigt ved dem, som de ikke anerkender. At styrke dem til at vide, at de ved, i stedet for at være den ekspert, der skal fikse dem.”

Det er et skifte fra en problemfokuseret model til en mulighedsfokuseret model. Det handler ikke længere om at give råd, men om at stille spørgsmål, der låser op for andres egen visdom.

Melissa Mahons budskab til alle, der føler sig forkerte eller anderledes, er klart og befriende:

Du er ikke forkert. Og du passer ikke ind – og det er heller ikke forkert. Jeg har brugt hele mit liv på at prøve at passe ind. Jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for længe siden: ‘Stop med at prøve. Du passer ikke ind, og det er ikke en forkerthed. Det er din styrke.’

Kilde: Baseret på interview med Melissa Mahon i serien “Stories of Change”.